StenalderGrød af Hørfrø

stenaldergrød hørfrø

StenalderGrød af Hørfrø

Her bliver der overhalet inden om..

Denne ur-grød smager bare godt og samtidig er den fyldt med protein, fiber og gode fedtstoffer.

Hørfrø er rig på essentielle omega 3 fedtsyrer/ alfa linolensyre og omega 6/ linolsyre.

Desuden bidrager denne stenaldergrød med en basisk effekt i kroppen. Den hjælper til en god fordøjelse, sunde slimhinder og et balanceret kolesterol. Den stimulerer immun-, nerve- og hjerte/karsystemet og så medvirker den til sunde knogler og tænder.

Den olie der findes i nødder, kerner og frø er rent guld for kroppen!

INGREDIENSER – 1 PERSON

2,5 dl vand

1 dl økologisk hørfrø

1/2 dl sesamfrø

1/2 dl brombær

1 spsk mandler

1 knsp fint sten- eller havsalt

 

PYNT

1 spsk hampefrø

1 cm ingefær med skræl, i 2 mm tern

1/2 økologisk æble i tern

 

FREMGANGSMÅDE

Kom alle ingredienser i blenderen og blend til det har en ensartet konsistens. Hæld hørfrøgrøden i en skål og pynt med hampefrø, ingefærtern og æblestykker.

Skønhed kommer indefra. Denne ur-grød bidrager nemlig også til en flot hud.