Lymfesystemet

Lymfesystemet

Lymfesystemet er kroppens renovationssystem

Der fjerner fremmedlegemer, nedbrudte bakterier, udskiftede celler og nedbrydningsprodukter.

Kroppen kan sammenlignes med et akvarium fyldt med lunkent vand, hvori cellerne har deres liv. Ligesom et velpasset akvarium, er vandet helt klart, når vandpumpe og filter fungerer, og tilsvarende bliver vandet grumset, når det er tilstoppet.

Lymfesystemet dræner fremmedlegemer, døde celler og andre affaldsstoffer væk fra kroppens celler og overskydende væske væk fra vævene og tilbage i blodbanen.

Lymfesystemet er i kontakt med hver en celle i kroppen og lymfeknuderne er forbundet som perler på en snor.

Lymfen begynder som en stille rislen i de små rum mellem cellerne, og det foregår fra yderst i huden i silketynde lymfebaner ind i de underliggende større væv for at samles i større baner som forgreninger fra alt væv og alle organer. Fra muskler og organer samles lymfen i tykkere årer som tømmes i blodbanen ved halsvenen.

Lymfesystemet er et system for sig, der ligner hjerte/karsystemet. Lige som der er blodbaner, er der også lymfebaner og lymfeknuder. Lymfevæsken er klar og gennemsigtig og årene har en blafreventil, som forhindrer tilbageløb.

Hjertet pumper blodet rundt i kroppen, mens lymfevæsken transporteres rundt ved, at lymfekarrene trækker sig sammen i en langsom rytme, gennem bevægelse af åndedrættet, bevægelsesapparatet og muskulaturen. Lymfevæsken føres op til området omkring nøglebenet, hvor lymfevæsken strømmer over i venesystemet. Lymfesystemet transporterer blandt andet affald og nedbrydningsprodukter gennem venerne, hvor indholdet føres videre til leveren, og her bliver det renset, og affaldsstoffer udskilles gennem slim, sved, urin og afføring.

Derfor er det vigtigt at lymfesystemet fungerer optimalt.